Filmkælderen

"The hole city is full of blood and violence. But you only see it when you’re with me.” Denne replik bliver ytret af Bronsons karakter i italienske Sergio Sollimas eurocrime-thriller Violent City, men den kunne egentlig være taget ud af hvilken som helst Charles Bronson-film. For hvor Bronson befinder sig, er der altid vold og ondskab. Det er som en forbandelse for ham.  Som Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff så smukt skriver i deres enestående hyldestbog til Charles Bronson, En Engel af Sten fra 2015: ”Verden er befolket med ondsindede personer. Det ved Bronson. De er den del af hans liv. Han har mødt dem og set – og følt – den smerte, de påfører andre.” Filmens italienske plakat I Violent City spiller Bronson ex-lejemorderen Jeff Heston, som på en ferie pludselig bliver opsøgt af gamle kollegaer, som desværre ikke kommet for at hyggesnakke. Mødet ender ud i en af de bedste biljagter i italiensk film. Med sig på ferie har Heston sin nye kæreste Vanessa (spillet af Bronsons

”Film skal ses i biografen” sådan lød det fra Ole Michelsen, når kan rundede sit filmprogram Bogart af på Danmarks Radio. Det kan han have ret i. Men i en tid, hvor enhver dansker har abonnement på op til flere streamingtjenester, tror jeg, at mange glemmer biografen og den særlige stemning, der hører med. Der er kæmpe forskel på at sidde i toget på vej til/fra skole/arbejde med høretelefoner i computeren eller telefonen og så at sidde i en mørk biograf med et stort lærred og et godt lydsystem. Selvfølgelig tager folk stadigvæk i biografen, men det er tydeligt at se på tilskuertallene, at de film, der sælger flest billetter primært er de store teltpæle fra Hollywood. Især Marvel-filmene – som der bliver spyttet tre/fire stykker ud af om året – er voldsomt populære. Med det antal fristes man næsten til ikke at kalde dem for film, med i stedet episoder i en tv-serie. Jeg undskylder, hvis du er fan af disse "film", men der findes altså andet end Marvel

Til dette års Blodig Weekend var der to skoleeksempler på rape/revenge-film på programmet. Den ene var den svenske klassisker Thriller: A Cruel Picture (1973) med Christina Lindberg i hovedrollen som den stumme hævner med klap for øjet. Den anden var den spritnye franske Revenge instrueret af Coralie Fargeat, som nu er aktuel på DVD og streaming. Jen ankommer til sin kærestes feriehus i ørkenen Hævn har alle dage været et dramaturgisk værktøj i fiktionen. Det er den ultimative motivation. Rape/revenge-film er en genre mange forbinder med 70’ernes exploitationfilm. Det er også i 70’erne, at man finder nogle af de bedst kendte film i genren. Disse film, som hellere end gerne viser voldtægten grafisk, er ofte udsat for kritik fra diverse grupper i samfundet. Men kigger man dybere end de ubehagelige voldtægtsscener, så gemmer denne genre netop på en stærk bemyndigelse af kvindekønnet. I stedet for at søge hjælp hos autoriteterne (læs mænd...), tager kvinden i stedet sagen i egen hånd og ag

I år løber Skrækfest af stablen i Odense fra den 25. til 30. september. I den forbindelse er der en lang række tilbud og interessante arrangementer, primært i det nye Borgernes Hus, ved siden af Odense Banegård Center. En stor del af programmet omhandler også gyserfilm i en eller anden facon, så der er masser af gode grunde til at sætte kryds i kalenderen. I dette indlæg vil jeg fremhæve de ting jeg finder mest interessante i programmet. Det komplette program kan ses i bunden af indlægget. Festivalen starter blødt ud tirsdag d. 25. september i Borgernes Hus med et foredrag af horrorforsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet. Han vil blandt andet komme ind på hvad det er der gør, at vi ikke kan lade være med at se gyserfilm, selvom vi ofte får det ubehageligt af dem. Dario Argento er hovedpersonen når der om onsdagen er foredrag og filmvisning i Borgernes Hus Onsdag den 26. september kan man   i Borgernes Hus  deltage i en temaaften vedrørende