Gå videre til hovedindholdet

Reportage: Skrækfest 2018

I denne uge blev den allerførste Skrækfest afholdt her i Odense, og nakkehårene er efterhånden begyndt at lægge sig efter seks dage i skrækkens tegn. Selv deltog jeg i et par af arrangementerne.

Om onsdagen var der Dario Argento-aften i Borgernes Hus, da den karismatiske italienske journalist Davide Eskelund Rota holdt oplæg om Italienske horrorfilm og psykedeliske horrorsoundtracks. Aftenens film var giallo-klassikeren Deep Red (1975), som blev vist i den komplette udgave på lidt over to timer. Personligt er jeg faktisk mere til den klippede amerikanske export-udgave, som jeg mener fungerer langt bedre. Filmen handler om klaverunderviseren Marcus Dely og journalisten Gianna Brezzi, som efterforsker en række mystisk mord – alle med en uhyggelig vuggevise tilfælles. Filmen er fyldt til randen med blodige mord og vilde close-ups og med musikgruppen Goblin på lydsiden, var der ikke et øje tørt.

Davide Eskelund Rota tegner og fortæller.

Fredag stod i djævleuddrivelsens tegn, da Nordisk Film Biografer Odense viste William Friedkins gyserklassiker Eksorcisten (1973) om den besatte pige Regan MacNeil (Linda Blair). Der var virkelig gjort noget ud af arrangementet. I foyeren var der dækket op med uhyggeligt pynt, og der blev serveret øje-vingummier og Dracula-shots. Da gæsterne trådte ind i biografsalen, blev de mødt at tre natkjole-klæde piger, som bevægede sig rundt blandt publikum. Salen var dækket af tåge og lyden af filmens soundtrack. Det var virkelig gennemført. Da røgen havde lagt sig, blev filmen introduceret af forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen og oversætter Jakob Levinsen. De kom fint rundt omkring og beskrev tilblivelsen af filmen og forskellene på den originale og den nye Directors Cut-udgave, som var den version, der blev vist. Det kunne ellers have været sjovt at se den originale biografudgave, da det er sjældent, at man støder på den, men i sidste ende var det ikke noget der gjorde noget. Det var en sand fornøjelse af se den klassiske gyserfilm på det store lærred i en næsten fyldt sal og med lækker biograflyd.

Stemningen var i top til Nordisk Film Biografers visning af The Exorcist.

Om lørdagen kunne man mellem kl. 10 og 18 få stillet sin købetrang til bøger, merchandise, DVD’er og VHS’er, da der var Skrækmarked i Borgernes Hus. Bland andet var Sune fra PhantasmoDVD tilstede med sin altid velassorteret bod, som vi kender den fra Blodig Weekend. Den bød sædvanligvis på en masse obskure horror- og exploitationfilm – både på DVD og VHS. Selv fik jeg købt to A3-plakater til Lucio Fulci-filmene Zombi 2/Rædslernes Grønne Ø (1979) og The New York Ripper/Blodig Voldtægt (1982) med hjem til samlingen.

Især Phantasmos bod var et populært tilløbsstykke på markedet.

Desværre var det hvad det kunne blive til af arrangementer fra min side, da jeg havde en ret travl uge. De få ting jeg deltog i var dog alle (u)hyggelige og vellykkede. Her til slut vil jeg bare sige tak for denne gang og krydse fingre for, at Odense Kommune vil holde traditionen ved lige og afholde Skrækfest igen de næste mange år. Jeg lover at komme! Det er skønt, at fynske horrorfans har fået et samlingspunkt.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Anmeldelse: Death Wish - En Mand Ser Rødt (2018)

I 1974 slap Michael Winner en hævntørstig Charles Bronson løs i New York. Det gjorde han med filmen Death Wish, baseret på en roman af Brian Garfield. Filmen var – trods blandede anmeldelser – en international succes og fastslog Bronson som et amerikansk nationalklenodie. Filmen banede vejen for ikke mindre end fire efterfølgere. Nu er tiden kommet til den uundgåelige genindspilning. Selvtægtsfilm var utrolig populære, da Winners original udkom, og de har med sporadiske mellemrum poppet frem på biograflærredet lige siden. Setuppet i denne opdaterede udgave af Death Wish er nogenlunde det samme som i originalen. Paul Kersey (denne gang spillet af Bruce Willis) lever idyllisk liv med sin kone (Elisabeth Shue) og teenagedatter (Camila Morrone) i Chicago. Det varer dog ikke længe før idyllen brydes. I forbindelse med et indbrud bliver konen brutalt myrdet, og datteren ender i koma (Hun spares dog for at blive voldtaget, som det ellers var tilfældet i originalen). Denne episode fungerer s

Anmeldelse: Violent City (1970)

"The hole city is full of blood and violence. But you only see it when you’re with me.” Denne replik bliver ytret af Bronsons karakter i italienske Sergio Sollimas eurocrime-thriller Violent City, men den kunne egentlig være taget ud af hvilken som helst Charles Bronson-film. For hvor Bronson befinder sig, er der altid vold og ondskab. Det er som en forbandelse for ham.  Som Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff så smukt skriver i deres enestående hyldestbog til Charles Bronson, En Engel af Sten fra 2015: ”Verden er befolket med ondsindede personer. Det ved Bronson. De er den del af hans liv. Han har mødt dem og set – og følt – den smerte, de påfører andre.” Filmens italienske plakat I Violent City spiller Bronson ex-lejemorderen Jeff Heston, som på en ferie pludselig bliver opsøgt af gamle kollegaer, som desværre ikke kommet for at hyggesnakke. Mødet ender ud i en af de bedste biljagter i italiensk film. Med sig på ferie har Heston sin nye kæreste Vanessa (spillet af Bronsons