Anmeldelse: The Complete Sartana

Arrow har endnu engang forkælet os fans

Da jeg i mine teenageår for første gang stiftede bekendtskab med en spaghettiwestern, blev jeg med det samme draget af den helt særlige stemning, der fulgte med disse film. Som hos så mange andre, var det Sergio Leones klassikere, som var min dør ind til genren. De italienske westerns kunne noget, de klassiske amerikanske film af Howard Hawks og John Ford ikke kunne. De var ubarberede, nådesløse, blodige og frem for alt meget europæiske. Leones film var også gennemført stiliserede i deres filmsprog. Brugen af nærbilleder, wideshots, intense blikke, samt bevægelserne og klipningen i takt til Ennio Morricones musik var alle ingredienser der var med det at gøre det til en særlig oplevelse at se en Leone-film. De fungerede nærmest som klassiske operaer. Har man først stiftet bekendtskab med Leone og hans fem westerns (seks hvis man tæller My Name Is Nobody med), så begynder det hurtigt at krible i aftrækkerfingeren, for at se, hvad de hundredvis af andre italienske westerns har at byde på.

Plakat til den originale Django (Den med øret!)

Rører man lidt i spaghettigryden popper navne som Django, Ringo, Trinity, Halleluja og Sartana lynhurtigt frem i kødsovsen. De er allesammen klassiske karakterer i den italienske western mytologi. En karakter som Django havde flere hundrede film. Ofte var det dog kun titlerne, som indikerede, at der var tale om eksempelvis en Django-film. Hvis en film var blevet særlig populær smækkede man simpelthen bare navnet på andre film, også selvom de i realiteten ikke havde noget med originalen at gøre. Således gik det til, at når Franco Neros (som spillede Django i den originale og første film fra 1966) film fik premiere i Tyskland, fik de næsten alle sammen ordet ”Django” i titlen – også selvom det ikke var westerns(!).

Nu har britiske Arrow Entertainment så løftet Sartana figuren op af gryden. Det har de gjort med en flot limited edition hardcase blu-ray boks. Fans af exploitation og kultfilm kender garanteret til Arrow og deres udgivelser. De er altid i den bedst mulige kvalitet, både i indpakning og rent teknisk, og deres nye Sartana-boks er ingen undtagelse. Boksen indeholder de fem officielle Sartana film, og ser man på titlerne, skinner filmenes italiensk/katolske oprindelse tydligt igennem:

§ If You Meet Sartana Pray for Your Death (1968)

§  I Am Sartana Your Angel of Death (1969)

§  I Am Sartana, Trade Your Guns for a Coffin (1970)

§  Have a Good Funeral, My Friend... Sartana Will Pay (1970)

§  Light the Fuse... Sartana Is Coming (1970)

Gianni Garko som Sartana

Jeg vil ikke gå videre ind i plottet til de forskellige film. Filmene minder alle meget om hinanden, og Sartana spiller ofte rivaliserende parter ud mod hinanden, hvad enten det er korrupte pengemænd og politikere eller mexicanske bander. Dette betyder også, at Sartana-filmene er proppet med plottwists. Næsten mere end hvad godt er. Twistene giver sjældent nogen mening, og er man ikke lige forberedt på det, kan det godt slå en ud af fortællingen. Man skal altså være klar på, at intet er som det ser ud til til at være i en Sartana-film, og at man kan ikke stole på nogen som helst!

Budgetterne på filmene var ikke de største i genren. Det er især åbenlyst i scenerne, som foregår ude i store åbne landskaber. Det er tydeligt, at hele produktionen var optaget i Italien, enten i grusgrave, hvor man næsten kan se traktorspor i sandet, eller åbne græsenge med frodige træer i baggrunden. Det virker ikke nær så autentisk, som når man i andre dyrere spaghettiwesterns tog til Almeria i Spanien og filmede i ørkenen. Men hvad Sartana-filmene manglede i locations, gjorde de op for i kreativitet. Den mest interessante film – i den sammenhæng – er nummer fire, Have a Good Funeral, My Friend... Sartana Will Pay. Instruktør Giuliano Carnimeo, som stod bag alle filmene, på nær den første, viser i denne film et kæmpe visuelt overskud, hvor hans legesyge kameraarbejde, brug af spejle, vilde zoom og klip er perfekt orkestreret og altid spændende at kigge på.

Sartana spilles i alle filmene, på nær én, af Gianni (Johnny) Garko. I film nummer tre er det George Hitlon vi ser i rollen som den kappeklædte, næsten Dracula-lignende cowboy. Garko er uden tvivl den bedste af de to. Han har looket med de både smukke og intense øjne, som vi kender det fra westernikonerne Clint Eastwood og Franco Nero. Og så har han, i de sidste to film, tilmed et killer moustache! Sartana-karakteren har i alle filmene et magisk, nærmest overnaturligt tilsnit. Han dukker ofte op steder, hvor det ville være fysisk umuligt for ham at være eller nå til på så kort tid. Derudover er han en djævel med et spil kort. Både hvad der gælder korttricks og poker. Udover den obligatoriske seksløber, gør Sartana også ofte brug af primitive James Bond-agtige "gadgets", som for eksempel et brød med en pistol i (Den såkaldte ”Sandwich-Gun”), en skohæl indeholdende giftpile, samt en masse andre opfindsomme ting, jeg ikke vil afsløre her (Især sidste film, Light the Fuse... Sartana Is Coming er ekstra vanvittig!).

Plakat til den første film i serien, If You Meet Sartana Pray for Your Death

Det er skønt, at en ”obskur” filmserie som Sartana får sådan en så lækker udgivelse. Restaureringen af filmene er fejlfri og billede og lyd står knivskarpt. Jeg har tidligere set to af filmene på billige skod DVD’er, hvor transferen kom fra pan-scannede VHS-kopier. Det er derfor skønt endelig at se filmene, som de burde havde set ud. Selvom filmene ikke er blandt de bedste italienske westerns, så er de alligevel værd at se, både for deres sjove karakterer og replikker, gode action sekvenser og mere eller mindre opfindsomme plottwists. Derudover er musikken i flere af filmene rigtig god. Især er Bruno Nicolais score til Have a Good Funeral, My Friend... Sartana Will Pay rigtig sprødt. Nicolai var en af Ennio Morricones elever, og det kan man sagtens både høre og mærke.

Skiverne er fyldt med lækkert ekstramateriale. Især kommentarsporene er værd at lytte til, hvis man er spaghettiwestern-fan. Jeg tog mig selv i at lytte til dem umiddelbart efter, jeg havde set filmene. Udover kommentarspor på tre af filmene er der også en række nye og gamle interviews med skuespillere og filmfolk. Boksen indeholder også en flot booklet med informationer om hver enkelt film, samt en gennemgang af genrens historie skrevet af filmhistoriker og spaghettiwestern-ekspert Howard Hughes. Kort sagt er udgivelsen værd at anskaffe sig, hvis man bare er det mindste interesseret i italienske westerns. Men du skal skynde dig, da udgivelsen kun er lavet i 5000 eksemplarer (2500 amerikanske og 2500 britiske).

Her er en lille trailer for udgivelsen:

Hvis du har lyst, så er du velkommen til af følge Filmkælderen på facebook. Derudover kan du følge mig (Christian Povlsen) på Twitter. Begge steder vil jeg holde jer opdateret med nye indlæg.