Exploitationfilm omhandlende nazister og deres forfærdelige forbrydelser mod menneskeligheden har ry for at være blandt de mest snaskede og provokerede film, der findes. Om man er enig i dette udsagn, er selvfølgelig op til en selv, men man kommer ikke uden om, hvor smagløse disse film næsten altid er. I disse – ofte italienske – nazisploitationfilm er det nemlig mere en regel end en undtagelse, at der skal mikses en masse scener med sex og nøgenhed ind i filmene. Dette er også tilfældet i Cesare Canevaris Gestapo’s Last Orgy – eller som den hed på dansk: Orgie i det Tredje Rige!
De forstår at sælge filmen!
Vi starter med lidt historie. Den italienske filmindustri var før i tiden præget af ”bølger”, hvor stort set hele Italien lavede den samme slags film. Her på bloggen har jeg tidligere skrevet en del om spaghettiwesterns-bølgen i sluttresserne. At kalde de italienske nazi-film for en decideret bølge er måske for meget sagt, men der blev da produceret en lille håndfuld af dem inden for relativt kort tid. De første film i denne subgenre var faktisk slet ikke italienske. Den første sande naziploitationfilm var den amerikanske Love Camp 7 (1969) instrueret af Lee Frost. Genren fik sit højdepunkt i 1975 da Don Edmonds’ Ilse – Hunulven fra SS fik premiere, og derefter varede det ikke længe før italienerne begyndte at lave deres egne film moduleret efter Love Camp 7 og Ilse.
Gestapo's Last Orgy er dog lidt anderledes. Udover de sædvanlige scener med sex og tortur indeholder filmen en rammefortælling om nazikommandanten von Starker ( spillet af Adriano Micantoni – krediteret som Marc Loud) og den jødiske kvinde Lise (spillet af Daniela Poggi – krediteret Levy), som havde et erotisk forhold til hinanden, alt imens hun var fange i hans bordel-lejr. De mødes efter krigen i ruinerne af den gamle lejr, hvor scenerne fra krigen bliver fortalt i flashbacks. Denne fortælling minder meget om Liliana Cavanis italienske arthouse-sleaze klassiker The Night Porter (1974), som på mange måder også har været med til at sætte gang i hele bølgen af de italienske naziploitationfilm.
Det er altså i selve plottet, at Gestapo's Last Orgy skiller dig ud fra mængden. Ofte er disse film meget forudsigelige, og det er rart, at Canevari har ”rystet posen” lidt, også selvom idéen om et kærlighedsforhold mellem nazist og en jødisk fange bliver udforsket dybere (og bedre) i The Night Porter. Men points for trying! Når det er sagt, så har filmen et kæmpe problem med dens langsomme tempo. Der sker simpelthen for lidt, og der er alt for mange kedelige samtale-scener. Det værste er, at flere af scenerne er fuldstændig uden lyd, hverken musik eller lydeffekter. Sammen med en række grinagtige klip og kameraindstillinger, virker det hele meget amatøragtigt – selv i exploitation sammenhænge. Det er lidt en skam, at hele filmen er så teknisk dårligt udført. Det ville være spændende at se en mere kompetent instruktør give sig i kast med manuskriptet, som bestemt har sine kvaliteter.
Selvom filmen har et langsomt tempo og er dårligt udført, så indeholder den dog én mindeværdig scene, som man sidder tilbage med længe efter rulleteksterne. Jeg taler her om filmens notoriske middagsscene, hvor lederne af lejren får serveret ufødte jødiske babyer til hovedret. Scenen indledes af en makaber og vanvittig monolog fra en Goebbels-lignende officer omhandlende hans vision om, at jøder skal kultiveres, slagtes og konsumeres, som man gør det med kvæg og svin. Middagsselskabets klimaks indtræffer, da de får den idé at flambere en tilstedeværende jødisk kvinde i cognac. Uden tvivl stærke sager.
Filmens mest modbydelige scene.
Desværre er det den eneste gang, filmen for alvor bliver ubehagelig og interessant. I en anden torturscene bliver Lise sænket nøgen med hovedet først ned i en kasse fyldt med glubske rotter. Illusionen dør bare, da man kan tydeligt kan se, at de har brugt fredelige ørkenrotter, som ikke ser ud til at være særligt interesseret i hende. I en anden scene, som tydeligt er ment som værende erotisk, tumler en nazilæge komisk rundt i sengen med Lise, mens man tydeligt kan se hans ikke erigerede penis daske rundt i lagnerne. Det er ret tamt. Tilslut vil jeg lige nævne, at Gestapo's Last Orgy også er indehaver af én af de mest afskyelige temasange, jeg kan erindre at have hørt i en italiensk exploitationfilm. Den skal dog have kredit for at være fremført på tysk.
Der findes altså langt mere underholdende naziploitationfilm derude end Cesare Canevaris Gestapo’s Last Orgy. Start evt. med de andre titler nævnt i løbet af denne anmeldelse.
Filmen forsøger at have en mere kompleks historie end de andre film i genren, men det hjælper ikke, når filmen er så kedelig, som den er. Der er simpelthen for lidt snask for pengene! Find i stedet middagsscenen på YouTube, så har du set det eneste, denne film har at byde på.
Jeg så filmen på den glimrende (men desværre udgåede) DVD-udgivelse fra danske Another World Entertainment, som ud over en velskrevet booklet af Mads Jensen, også indeholder en alternativ forlænget slutning til filmen.
Kommentarer
Send en kommentar